Intelligent el-installation

Du kan gøre dit for at passe på miljøet, både i globalt perspektiv og på det helt lokale, hjemlige plan. Energioptimering af hjemmet er ikke blot en miljøvenlig måde at leve på, det har også en del andre fordele, som du kommer til at nyde godt af. Du sparer penge på elregningen og er samtidig med til at bidrage til en lysere fremtid.

 

Hvad betyder det reelt?

For at få det optimale ud af dit elforbrug tilbyder jeg at installere en intelligent elinstallation. Den tænker for sig selv og tager de beslutninger, som du eller din elektriker har sat den op til, baseret på den information, systemet får fra forskellige følere og sensorer, som er installeret rundt omkring i dit hjem. Det kan lyde kompliceret, men jeg er med dig hele vejen.

I samarbejde vælger vi de ”regler”, som systemet skal forholde sig til. Det kan være, at strygejernet automatisk slukker, når du forlader rummet. Her er effekten åbenlys, du sparer selvfølgelig unødig strøm, men du sikrer også, at der ikke sker en ulykke, hvis du glemmer at slukke strygejernet selv.

Selvsamme funktion kan integreres for alle andre strømslugende elementer i din bolig. Så behøver du ikke længere bekymre dig om, om du har fået slukket for alt, når du tager hjemmefra.

 

Energioptimering er for alle

Om du er privat boligejer eller har en virksomhed, så er energioptimering en god investering. Med den rette rådgivning og en professionel elektriker får du et miljørigtigt, energibesparende indemiljø, som holder i rigtig mange år.

Får du hen ad vejen brug for at få koblet flere elektriske installationer på systemet, kommer jeg naturligvis og gør det for dig. LUX-EL er specialist i energioptimering af alle slags bygninger og du får altid relevant, kompetent sparring.

Jeg brænder for at gøre en forskel og går gerne langt for at imødekomme mine kunders ønsker. Vil du gerne vide mere om energioptimering, eller skal jeg komme ud at se på din nuværende løsning, så ring til mig på 2212 8362.

Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig her.

Se referencer Kontakt mig i dag